Kurset for kulturpromotorerne sluttede godt, og eleverne kunne vende tilbage til deres landsbyer og begynde at promoveere og indsamle ’kultur’. Silvia ville trække sig som leder af enheden, hvorefter der skulle udnævnes en ny. Jeg blev af den centrale ledelse i Mexico forslået, og selvfølgelig var jeg stolt over tilbuddet, og jokede allerede om, at jeg så for fremtiden ville gå med kaptajnskasket. Tilbuddet ville også give mig mange muligheder for at lave et spændende arbejde og sætte interessante projekter i gang. Men, men, men, jeg fik second thought, jeg kunne ikke indse at det var rigtigt at jeg, en udlænding som ikke var særlig forankret i mexicansk endsige yukatekisk maya kultur skulle være leder af en lokal kulturinstitution. Det ville give snak og misundelse. Institutionen skulle selvfølgelig ledes af en mexicaner. Og således endte det !
Den nyuddannede mayatalende antropolog José Tec Poot blev udnævnt til leder af de nyuddannede kulturpromotores. Os andre, forskerne, vi fik nu lov til at passe os selv. Og det har jo sine fordele.
Og skæbnen, hvad ved vi om den ? Under en embedsrejse til Mexico By døde Jose Tec tragisk i ruinerne af det sammenstyrtede hotel Regis på Alamedapladsen, da det store jordskælv i 1985 lavede ravage og dræbte hundredevis i Mexico By. Havde det nu været mig der var leder og på embedsrejse? Nej ! og jeg havde nok heller ikke boet på hotel Regis. Eller?
