I 1974 kom jeg som ung, nybagt og lidet vidende etnograf – antropolog som det hedder i dag – til Mexico og blev udstationeret i den nordlige del af landet, i La Huasteca i delstaten San Luis Potosi. Herfra begyndte min langsommelige uddannelse som antropólogo – på mexicansk. Jeg var, gennem DANIDA, udstationeret til det indianske indianer institut INI, Instituto Nacional Indigenista, for at skrive en etnografisk monografi over indianerne og deres kultur. Som grøn antropolog, og uden faglig støtte, var jeg fór uvidende til at kunne færdiggøre monografien over La Huastecas indianere. Men på min vej til at blive klogere, skrev jeg en lærebog Tenec – Conoce tu Comunidad (Indianer, kend dit Samfund!) for alle de indianske skolelærere jeg samarbejdede med på INI, så de kunne blive klogere på hvordan deres samfund fungerede, med tradition, arbejde, udbytning og daglig glæde.
Til danske skoleelever lavede jeg to enkle hefter, som udkom på Mellemfolkeligt Samvirke. Et om dagligdagen for den lille indianerdreng Hipolito – en dreng i Mexico. Et andet om Tamapatz – en landsby i Mexico, om livet i et isoleret bjergsamfund, som dyrker kaffe til den store verden udenfor. De to sidste blev udgivet på Mellemfolkelig Samvirke i Danmark.
Disse tre bøge blev min høst i La Huasteca.
Jeg forsøgte også at få de to hefter udgivet i Mexico. Jeg afleverede fotos og oversatte teksten, men bogen blev aldrig til noget. Fordi materialet blev afleveret i slutningen af en regeringsperiode, hvor alle funktionærer har travlt med at positionere sig i den nye regering. Dengang vidste man, at det igen ville være PRI – det institutionaliserede revolutionsparti – der ville vinde valget, og at systemet således ville fortsætte. Men man vidste ikke altid med hvilke politikere eller embedsmænd. Og da den nye regering så efter valget kom til, var den funktionær jeg havde lavet aftale med i et helt andet ministerium eller departement. Og det samme var jeg, så heller ikke jeg fik taget disse tråde op igen.
