Fra mit lykkelige feltarbejde i det underbare smukke la Huasteca, har jeg en bog liggende – stadig i skuffen, eller som det er i dag, på pc’eren. Jeg har kaldt den Cara de la Huasteca – La Huastecas Ansigt.
Mit arbejde i La Huasteca havde bragt mig rundt i et kæmpe område til vidt forskellige indianske samfund. Nogle kunne jeg nå i min lille Folkevognsboble, der som en anden firhjulstrækker, stort set kunne køre igennem alt. Til andre samfund måtte jeg gå, eller ride. Men på den ene eller anden måde var det altid en vidunderlig tur, for det grønne, frodige Huasteca er noget af det smukkeste i Mexico. På alle disse ture tog jeg fotos i s/h og dias. I slutningen af mit ophold i La Huasteca havde jeg fået en ide om, hvad der foregik, og hvordan samfundene var skruet sammen. Da jeg også havde rigeligt med fotos at udvælge fra, lavede jeg en fotobog med tekst. Altså, ikke en bog med tekst og lidt indsatte fotos, men en bog hvor billederne bar teksten. Bogen har 10 kapitler på i alt 171 sider.
Også denne bog løb ind i en periode med regeringsskifte, hvor jeg selv prøvede at finde arbejde i både delstaterne Hidalgo og Sonora, men endte på Yucatan. Jeg forsøgte dog at finde en udgiver både hos guvernøren i San Luis Potosi og Cd. Victoria ( Tamaulipas ) hos nogle PRI kontakter gennem en avisudgiver, som var halvfætter til min kone Silvia. Men det var forbundet med ventetid og ventetid og mer ventetid i forkontorer, og jeg kom aldrig ind i det aller helligste. Og da jeg så flyttede til Yucatan med nye spændende projekter, blev projektet langt i skuffen.
Men gemt er jo ikke glemt.
Det irriterede mig, at et så godt projekt bare skulle findes frem om 200 år i arkiverne i CAIHLY på Yucatan, for så til den tid at vise hvordan los huastecos – tenec levede dengang.
Da vi nu nogle år senere, i 2008, fra at lave bøger med saks og klister og analoge fotos, kunne klare det hele på pc’eren med Photoshop og InDesign programmerne, mente jeg at tiden var kommet til, at der i hvert fald skulle blive trykt et eksemplar af bogen. Med hjælp fra forlæggerne Gabriela Castilla og Gaspar Gomez Chacon i Merida, fik jeg lavet et eksemplar, som jeg nu har på min boghylde i hardcopy, og i softcopy på en dvd diskette i InDesignformat og som pdf-fil.
Jeg mener stadig at bogen er så god, at den bør finde vej ud til flere, og frem for alt til folk i La Huasteca. Så jeg har sendt bogen i pdf format – via nettet – til Colegio de San Luis i San Luis Potosi. Fra antropologen Mauricio Guzman fik jeg i første omgang et begejstret svar om, at det var lige den slags bøger, der også var brug for. Men bogen stod ikke for det akademiske publikationsudvalgs hårde dom. De afviste den med den bemærkning, at den mere var en kunstbog, end en antropologisk beskrivelse. Hvis billeder af dagligdagen er kunst, ja så kan de have ret, men et billede fortæller nu mere en 1000 ord, og det du ser, er jo også antropologisk beskrivelse, og jeg mener trods alt stadig, at bogen har stor dokumentarisk værdi, og fortæller om en nu forsvunden verden.
Siden har jeg tilbudt materialet til den indianerinstitution, INI, som i dag hedder Comisión Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indígenas – CDI, hvor jeg startede min etnografiske karriere i Mexico. Svar har jeg ikke modtaget.
Ja men hvem så ? Vel nok det største Latinamerika bibliotek, Benson Latin American Collection, ved Texas University i Austin, har nu købt materialet. Det kan føles lidt urimeligt, at det er gringoerne, der har størst interesse i en flig af Mexicos kulturarv. Sådan føler jeg det, men jeg er glad for, at materialet finder frem til interesserede læsere.
Spændende at se, hvad bogens videre skæbne bliver.
