Menú

I l996 var jeg med til at indspille en børnefilm til Danmarks Radio DR i fiskerbyen Cuyo på Yucatans nordkyst. Handlingen blev ridset op af mig, for jeg kendte mulighederne og havde kontakterne, men dialog og indspilning stod Per Schultz ogAnette Pilemark og deres filmfotografer for. Da jeg nu havde lavet grundridset, syntes jeg også, det kunne være sjovt at sætte mere kød på historien, end det der kom med på filmen. Så jeg skrev løs om de to små fattige børn fra en indianerlandsby inde i landet, der som Hans og Grete, blev sendt af sted til deres fiskeronkel i Cuyo. Her oplevede de hårde tider, som de ’bonderøve’ de blev anset som. Men de klarede sig igennem og fik endda afsløret en smuglerbande, inden de lidt mere velnærede og med penge på lommen, kunne vende hjem til deres egen familie.

Bogen sendte jeg til forlaget Borgens børnebogskonkurrence, hvor Bjarne Reuter vandt 1. præmie, og jeg klarede mig til en 3. plads. Men min bog blev ikke udgivet, og jeg forfulgte ikke sagen. Selvfølgelig havde det været morsomt, at se den på tryk, modtage et honorar og længe efter hæve bibliotekspenge. Men jeg måtte nøjes med glæden ved at skrive bogen. Og den var løn i sig selv. Næhe, rønnebærrene er ikke sure!

kapitler