Man skal nok have boet både i Jylland og på Yucatan, og studeret verdenskortet, for at bemærke, at de begge er halvøer, der strækker sig fra syd mod nord. Kigger vi efter, opdager vi også, at de er de eneste store halvøer med denne retning. Alle andre, Italien, Spanien, den Californiske halvø, Florida,Laos, Cambodia og Thailand – alle hænger de på et kontinent med næsen fra nord mod syd.
Delstaten Yucatan på halvøen Yucatan, som yderligere består af delstaterne Campeche og Quintana Roo, er stor set på størrelse med Danmark (Danmark: 42.933 km², Yucatan: 43.257 km²) Hvad de har haft med hinanden at gøre, var emnet for en udstilling på Meridas bymusem . Ikke meget, men lidt har også ret. Her er hvad vi fandt.
Jeg har boet menneskealdre i Danmark og México. Denne livets tilfældighed kom der en udstilling, Dos mundos que miran al norte, ud af på Meridas Bymuseum i februar 2020. Længere kom den ikke, for Corona epidemien lukkede den ned, som det skete på alverdens museer.
Det begyndte dårligt. Den første danske der kendes på Yucatan var Juan Gustavo Nordingh de Witt (1784-1810). Mistænkt for at være agent for franskmændene, der under Napoleonskrigene havde erobret Spanien og indsat en konge, Fernando VII, blev han stillet for en peleton og skudt.
Bedre gik det for det næste danske indtog på Yucatan. Fra omkring 1912 begyndte filmselskabet Nordisk Film at vise stumfilm i Merida. Så her kunne yucatekerne se en unge flot Poul Reumert forsøge at tæmme la diva Astrid Nielsen, som cirkusprinsesse i den 10 min. lange Afgrunden.
Den næste dansker var lægen Harald Seidelin, hvis virke mellem 1960 – 1910 er beskrevet på side?
Eventyreren Frans Blom er af mange danske husket for sit virke i delstaten Chipas og hans hus Casa Blom i byen San Cristobal de las Casas. Men han havde faktisk inden et betydningsfuldt virke på Yucatan. Han var den første der i 1930 tog de nøjagtige mål for maya ruinen Uxmal. Han var også den der gav danskerne førstehånds viden om mayakulturen på Yucatan med sin bog Mayalandets Erobring (1945).
I årene 1937-41 byggede danske ingeniører fra selskabet Christiani & Nielsen den 1.750 lange mole i armeret gasbeton i havnebyen Progreso. Den står der stadig, og i bedste velgående. Dog er der siden lagt ekstra 4.000 meter til, så store containerskibe kan lægge til.
Kunstneren Per Kirkeby, forfatteren Ib Michael og fotografen Teit Jørgensen rejste i 1971 rundt på Yucatan, og sammen skrev de bogen Mayalandet. Per Kirkeby lavede i ruinbyen Uxmal nogle optegnelser, som blev model til hans skulptur på Læsø i 2015 – som blev hans sidste. Fra mit sommerhus i fiskerbyen El Cuyo skrev Ib novellen Fyret ved verdens ende om den orkan han oplevede dér ( dog intet imod hvad han siden oplevede på Sri Lanka med tsunamien i 2005).
Musikantropologen Max Jardow Petersens virke med at registrere traditionel maya musik er beskrevet på side ????
En fire ugers spændende munter rejse med Ib og Lasse Spang Olsen blev til filmen filmen ‘Mayaerne i verdens Centrum. Nulle Øigaard satte prik over med et smukt vægtppe med motiv fra Xocén.
På stranden i fiskerbyen Cuyo blev TV filmen ‘Bussen kører ikke videreø optaget sammen med Per Schultz og Anette Pilmark.
Biskop Peter Fischer Møller kom til Yucatan og sammen med mine optagelser fra maya landsbyen Xocen, lavede han sin bog ‘Et glimt af Gud’, fra 2007.
Dette guddommelige samarbejde førte til broderiprojektet Maya Broderi, hvor mayakvinder broderede alterduge og messehagler til danske kirker. Og for at det ikke skal være løgn, så laver fire mayakvinder i dag alle de hvide manchetter – poignetter – der ries fast på de danske præsters præstekjole.
Og hvordan ligger det så med den anden vej, fra Yucatan til Danmark?
Stjernekokken René Redzepi har tit været på Yucatan og ladet sig inspirere. I et interview fortæller han, at han her har smagt sit livs bedste taco med cochinita pipil og håndlavede tortillas. Ja, håndklappede tortillas bagt over bål, af mayaernes ikke genmoderered majs, det er haut cusine. I Torvehallerne i København har jeg set en Yuca Taco bod med yucatekisk mad. Ligesom et VW folkevognsrugbrød på Frederiksberg med påmalet Yuca Taco Forhåbentlig er de der stadig.
Mangler der et instrument i et orkester, så lyder melodien ikke, som komponisten ønskede vi skule høre den. I DRs symfoniorkester stryger yucatekiske Joel Gonzalez på sin kontrabas, så det ikke kommer til at ske.
Der er andre yucateker der har fundet liv og arbejde i Danmark. Jeg håber at interviewe dem alle. Kommer tid, kommer råd.