I mit lange arbejdsliv på Yucatan har jeg kun haft fast ansættelse ganske få år. Jeg havde, hvad mange ville kalde en drømmestilling på den lokale afdeling af Mexicos ’nationalmuseum’ INAH Instituto Nacional de Antropologia e Historia, med fast løn og udsigt til en god pensión. Arbejdet gav mig enorme rige muligheder for at få kendskab til hele Yucatans kulturhistorie. Men, men, men, bureaukrati er nu engang bureaukrati, og livet er for kort, til blot at sidde på sin bare r… og vente på at få besked. Da man fra ledelsen side besluttede at ’stramme moralen’ og kræve at det tekniske personalet, som jeg som fotograf tilhørte, skulle stemple indgang og udgang – eller som man siger på mexicansk: checar nalgas – ’stemple baller’, for bare at sidde på sin pind, ja så hoppede jeg fra. Og har siden været free lancer, eller daglejer som er et mere passende og godt gammeldags dansk ord. Det var dem, der gik på de større gårde og fik tidsbegrænset arbejde. Fattige ind til skindet, men trods alt også frie. Den meste af min tid på Yucatan har jeg som fri fugle hoppet fra det ene korte, men altid spændende projekt efter det andet. Ud fra mundheldet, at lysten driver værket. Her er nogle af mine gode projekter.
