En gang tog jeg Humberto med ud i landsbyen Xocen, hvor jeg var begyndt at arbejde med etnografisk forskning sammen med min kone Silvia Terán. Vi var til en landsbyfest, hvor både Humberto og jeg tog mange billeder. Det fik jeg nogle år senere en del problemer ved. Det skete således.

Jeg kan lige så godt, først som sidst tilstå, at jeg ikke er nogen særlig god fotograf. Jeg er ikke god til teknik, og jeg tager for meget på slum – ligesom når jeg bager -, men det går jo ikke, når man skal fremkalde med målbare tider og væsker.

Mens jeg var i gang med alt muligt på INAH, blev jeg kontaktet af kunstmaleren José Luís Loría. Han havde i lang tid boet i den lille fiskerby Sisal, hvor han malede, fortrinsvis detaljerede billeder af blomster og fugle, i en naturalistisk stil som man især ser i gamle store botaniske og ornitologiske bøger.

Det er varmt på Yucatan, og især inde i byen Mérida, så alle flygter til de hvide strande, der lægger sig som et velsignet afkølende bånd omkring halvøen. Da jeg og min familie i 1980 kom til Yucatan, gjorde vi det samme.