Prostitution er et erhverv som dem jeg kom til at kende, ikke ønskede at forblive i. Men at finde et alternativ er for de fleste svært. Og de som bliver ved i faget, lærer spillet regler.
I de mange år jeg har boet i Mexico har jeg naturligvis set den store fattigdom størstedelen af befolkningen lever i. Men ud over at låne lidt ved et opstået problem, give indpakkerdrengen i supermarkedet rigelige drikkepenge, betale en ordentlig løn til dem som hjælper os i huset, eller give de byttepenge jeg har i lommen til en tigger – for det er også et arbejde at sidde og tigge – så har jeg aldrig involveret mig i gøre noget særligt for ’de fattige’. Med det venskab jeg nu havde knyttet med mange af de gadens piger, har jeg fået et andet forhold til ikke at have til dagen og vejen, ikke at kunne sende sin datter i skole, da der ikke er til buspenge, eller servere andet end et par æg til morgen, middag og aftensmad, fordi der ikke er … Disse indtryk har gjort, at jeg, som har mit på det tørre, forsøger at lave mine egne små danida projekter, for at hjælpe kvinderne og deres familie videre. Rosario som sagde ja til at vise sig på foto i evakostume ved udstillingen har jeg hjulpet til et stort kørekort, så hun nu kører langvejs trailer – lidt usædvanlig for kvinder, men de eksisterer. En anden har fået en symaskine, penge til læge og medicin og en tredje får støtte til børnenes skolepenge. Jeg fik selv en enorm og uvurderlig hjælp af min engelske gudfader til at lande, hvor jeg er idag. Nu oplever jeg, at sønnen i den familie jeg hjælper, nu kan begynde sine studier på universitet i Merida. Jeg ser paralleller, og føler, jeg betaler tilbage. Og sådan hen ad vejen. Nej, når jeg skriver dette, er det ikke for at pudse en glorie, men fordi det er vigtigt at erkende, at du som har det godt, også kan hjælpe til, at andre får det bedre. Lige så godt kan være svært, for så skal du jo gøre som tiggermunken San Francisco og dele alle dine ejendomme ud. Og dét, det gør kun tiggermunken Francisco.
