Hekse, ånder, tro, og hvordan folk bliver kureret. Det var nogle af de emner jeg også var interesseret i at vide mere om. Jeg havde været henne og snakke med en medicin-mand / shaman, men han var ikke meget for at udlevere sin viden. Men vide, det ville jeg. Så en mørk aften gik jeg sammen med en præsteelev fra landsbyen hen til en meget dygtig kone, der var curandera – altså ’klog kone’.
Da vi kom, var hun allerede gået i seng, men hun måtte alligevel stå op, idet hun følte, hun ikke arbejdede for penge, men for at hjælpe et sygt menneske. Der blev sendt bud efter en flaske brændevin, 4 lys og 6 æg, og fra et bestemt træ blev der hentet blade. Endelig fremtog hun selv nogle runde og blanke sten. Jeg sad på jorden foran hende, og hun begyndte med at gøre korsets tegn for mig og mumle en katolsk bøn med et »hedensk« indslag, idet hun påkaldte ikke blot Den hellige Jomfru og San Pedro, men også de store ånder, som bor i bjergene i Imbabura og Cotopaxi. Mellem os blev der nu udbredt et lommetørklæ-de, hvorpå der blev tændt to lys, og æggene og stenene blev fordelt i 6 bunker, og over det hele blev der drysset smuldrede blade. Bønner blev gentaget en time i træk. Samtidig blev stenene og æggene på lom-metørklædet flyttet fra en bunke til en anden, eller de blev samlet i en, for så igen at blive fordelt i nye bunker. Stenene og æggene skal til slut ligge i et bestemt mønster, men de må kun, ligesom i en kabale, flyttes i en bestemt orden. Under hele denne ceremoni tog indianerkonen med regelmæssige mellemrum en ordentlig mundfuld brændevin, som hun med voldsom kraft prustede ud over mig og de magiske sten. Ved hjælp af brændevinen skulle vi komme i kontakt med hendes hjælpeånder. Til slut var jeg helt gennemblødt af brændevin. Vi fik at vide, at jeg var an-grebet af en meget ondskabsfuld ånd. Hun var ikke helt sikker på, om hun kunne kurere mig, så måske skulle jeg til en »stærkere« curandero. Vi forsøgte at få hende til at sige, hvem der havde set på mig med onde øjne, men det kunne hun ikke sige efter så kort tid.
Nogle af Jer vil måske føle, at man kan afsløre det hele og kalde det svindel, for I ved, at jeg slet ikke var syg i maven. Dog, konen havde de bedste grunde til at tro, at jeg virkelig var syg, for jeg stønnede og vred mig som i smerte, og en rigtig læge kunne jeg nok også let have bildt ind, at jeg var syg. Men, var det rigtig gjort af mig, at få informationer på denne måde ? Ja, det var det vel. Jeg blev i hvert fald klogere, og det kom ikke la curandera til skade.
