Tilbage fra Spanien i efteråret 1966 havde jeg gennem Gustav Henningsen fået et studenter-job på Dansk Folkemindesamling. Samlingen og kontorer var lige flyttet ud fra nogle meget snævre, men hyggelige omgivelser på Det Kongelige Bibliotek til Biblioteksskolen på Amager. Det var en knap så spændende, stor moderne kontorbygning, men til gengæld var der god plads, og alle arbejdede nu i egne kontorer omkring een stor fællesgang, som blev brugt til arkivrum og ind imellem festsal.
Et af de festlige samvær arrangerede folkemusiksamleren Thorkild Knudsen og hans kone Anette med en dansk version af en ’jam-session’ hvor Poul Dissing og Benny Andersen sang sammen, og der blev danset hektisk rundt om arkiv stålskabene til musik af spillemanden Evald Kristensen og hans søn Hardy Kristensen og et par andre gutter. Aldrig vil jeg glemme billedet af Evald Kristensens med hagen klemt ned i violinen, og en stump cigar i munden, og så slå takten med foden mens han filede løs, og bare som en anden rottefænger i Hammelen fik os alle med på dansen.
Et andet plus ved DF – som det ind imellem blev forkortet til – var det enorme bibli-otek, som man nu i elevator kunne hejse sig ned i kælderen til. Dét fristede, og jeg pløjede, om ikke alle bøgerne, så dog alle hylderne igennem, for at finde frem til perlerne. Et par stykker var de store, gamle glasplader med Ewald Tang Kristensens fortællere – i negativ tonede de frem, holdt op mod kælderens lysstofrør. Her var Tordenkalven, og alle de ’gamle kildevæld’, der fortalte hvad de kunne huske fra gamle dage. Jeg har siden tit tænkt på Tang Kristensen når jeg selv, blandt mayaindianerne på Yucatan har indsamlet myter og fortællinger, som ikke kun er fra gamle dage, men dér stadig er yderst levende for fortællerne.
