Jeg fortsatte ikke i FN forbundet da jeg kom hjem fra Ecuador. Egentlig ved jeg ikke hvorfor, men måske har det noget at gøre med, at jeg ikke går tilbage til noget, jeg een gang har forladt.
Jeg blev nu aktiv i WUS – World University Studentorganization, som i Danmark var tilknyttet DIS, – Danish Institute for Study Abroad, hvor vi havde kontor og sekretærhjælp. Professor Kristof Glamann var præsident, og efter ham overtog den senere økonomiprofessor Niels Thygesen posten. Han var altid helt tjekket med håret, i tøjet og i organiseringen af møderne, og sad i mere end konkret forstand altid for enden af bordet ved vores møder, i skarp modsætning til ’os andre’ unge i mere ’casual’ påklædning og måder at løse de fremlagte sager og problemer på.
Hvad vi lavede ? Vi skulle engang samle penge ind til nogle studenterkollegier i Guatemala, så vi organiserede en stor indsamling der hed: ’Giv en dag’. For at skaffe PR om projektet, fik vi en eller anden pingeling, jeg tror det var svampeprofessoren Morten Lange, til at vaske elefanten i Zoo.
Der blev også lavet en kæmpe stor fest i gården bag universitetets bygning på Frue Plads og i juristernes gård i Studiestræde. Det var et enormt organisationsarbejde, hvor mange forskellige WUS-afdelinger blev involveret, men det var den senere journalist Willy Johansen, som trak det helt store læs. Han kom senere til Huasteca i Mexico og besøgte mig, og jeg besøgte ham, da han var korrespondent i Houston, men siden har jeg ikke haft kontakt med ham. Gad vide hvor han er havnet. Han var en ’spøjs’ fyr, og en meget fin ven.
Med kone og barn, og tiden der gik, kunne jeg ikke blive ved med at bruge mere tid på studenterarbejdet end på studierne, så da jeg skulle til at læse til eksamen holdt jeg op i WUS.
