Medens jeg lavede Latinamerika seminar, blev der også på andet hold kogt i den latinamerikanske studiegryde. Niels Fock som havde betydet enormt meget for at få mig orienteret mod Latinamerika var, som lærer på Institut for Etnografi og Antropologi, interesseret i at få koordineret den forskning der i de nordiske lande var igang omkring den historiske, kulturelle og økonomiske udvikling i Latinamerika. I Stockholm var der ved universitetet et Latinamerika-bibliotek som historikeren Magnus Mörner stod for. I de andre nordiske lande var der spredt fægtning. Nu ville man forsøge at samle styrkerne og oprette en Nordisk Samarbejdskomité for Latinamerikaforskning (NOSALF), som den kom til at hedde. Niels Fock var fra dansk side, sammen med Magnus Mörner, hovekraften for at organisere et seminar i 1973 på Kollekolle i Værløse, hvor linjerne for samarbejdet skulle planlægges, og der skulle vælges tre repræsentanter fra hver af de nordiske lande. Latinamerika med Cuba og revolutionære bevægelser og kamp mod amerikanske imperialisme var på ‘mode’ i disse år, så der var stor tilslutning af unge, begejstrede studerende. De afgjorde udfaldet for det valg af danske repræsentanter, der kom til afstemning.
Fagvidenskaben blev valgt fra og til kom tre halvstuderede røvere. Bjørn Førde, Jens Lohmann og mig. Jens havde på et reportageplan et stort personligt kendskab til udviklingen i Latinamerika, men ikke på et videnskabeligt niveau. Og Bjørn og mig? ja vi var nybegyndere i faget. Niels som var den eneste med et grundigt fagligt kendskab til Latinamerika, blev valgt fra af de brushoved studenter. Det var ikke en rar situation da stemmerne blev talt op, og sikkert var der ingen af de valgte, der havde ønsket den. Men vi var jo demokratisk valgt, så hvad var der at gøre. Jeg må indrømme, at jeg derefter ville få det svært ved at møde Niels på gaden. Jeg slap for det, da jeg kort efter drog til Mexico. Men splinten sad i kødet, og det var først mange år senere jeg fik den trukket ud ved at jeg dedikerede Silvia’s og min bog om nytteplanterne blandt mayaindianerne Las Plantas de la Milpa til min lærer Niels Fock som førte mig ind i den fantastiske latinamerikanske verden. Jeg afleverede personligt bogen til Niels, og siden sås vi i hygvgeligt samvær et par gange. Niels og hans kone Eva Krener kom til Yucatán, hvor jeg kunne vise rundt. Og i deres smukke hjem i Bredgade, fik jeg et par gange serveretvstegt flæsk med persillesovs og nye kartofler. For som Eva sagde, – det får du vel ikke i Mexico! Det passer Eva, tak for mad!
