Hvad blev så resultatet af mit ophold i la Huasteca ? Når jeg nu (2007) 30 år senere ser tilbage, så må jeg vel sige eller indrømme, at opholdet var et led i en større plan for min mexicanske uddannelse. Der kom nogle småpublikationer ud af opholdet i La Huasteca, men de større resultater skulle vente på sig. De kom langt senere, og fra en hel anden region, nemlig Yucatan.
Som nævnt lavede jeg de to skolebøger – på dansk, for Mellemfolkeligt Samvirke. Men de kom aldrig mexicanerne til gode. For dem og de indianske skolelærere fik jeg dog lavet en lille bog, som de kunne bruge til at forstå mekanismerne i deres samfund.
Om la Huasteca skrev jeg først på dansk en rapport. Jeg var ikke god nok til på spansk at finde ord og forme sætninger. Her kom Silvia mig til stor hjælp, idet hun både rettede og skrev den ren på spansk. Det skal indrømmes, at rapporten ikke var særlig god, men da den endelig var færdig, havde jeg store problemer med at få den afleveret, ’afsat’. Som nævnt fungerer de fleste ministerier og regeringskontorer i Mexico kun i de seks år landets præsident er valgt for. Når de er forbi, kommer der ny præsident, og nye folk og nye planer. Og så skal man begynde forfra med at skabe kontakter og finde ud af, hvor man kan få trykt sin rapport. Det brugte jeg uden større held en del tid og penge på, og til sidst skulle jeg selv i gang med noget andet, der kastede en fast løn af sig. Det skete i et regeringsprojekt PIDER, hvor jeg indsamlede oplysninger om, og lavede en rapport om biavlen i la Huasteca.
Jeg har taget en masse fotografier i la Huasteca, som jo efterhånden er historiske og beskriver en verden, som den var. De er ledsaget af en tekst, og jeg har forsøgt at få begge dele publiceret i en bog, som jeg har kaldt Cara de la Huasteca – La Huastecas ansigt. Uden held. Her for et års tid siden satte jeg med computerens vindunderlige mange programmer bogen op i Adobes Indesign. Så nu er den trykklar, men om det nogensinde lykkes at få den printet, er en anden sag. Nu bor jeg på Yucatan, langt fra San Luis Potosi og det er vanskeligt og tidsrøvende at presse på for at få bogen udgivet i la Huasteca, hvor den hører hjemme. Men hvad der end sker, så er det dog tilfredsstillende, at jeg nu føler jeg har afsluttet mit arbejde i La Huasteca. I dag har jeg en digital udgave af bogen, som kan hentes ned fra nettet.
Og billederne? De indgår nu, sammen med alle de fotos jeg gennem 40 år har taget i det yucatekiske arkiv i Centro de Apoyo a la Investigación Histórica y Literaria de Yucatán (Caihly)i Merida. Her kan ligge og hygge sig, for støv tror jeg ikke de samler sig dér i de konserveringsrigtige kældre, indtil nogle måske en gang kan bruge dem til noget.
Selv betragter jeg mit ophold i la Huasteca og hvad der skriftligt kom ud af det, som en opvarmning til det, jeg senere skulle komme i gang med. Og spændende og meget lærerigt har det været.
Para hablar de la Huasteca hay que haber nacido allá …
For at tale med om la Huasteca skal man være født der…
synges i en meget populær sang fra la Huasteca. Det kunne jeg jo ikke påstå var mit lod. Men jeg tog alligevel udfordringen op, og prøvede så godt jeg kunne.
