En udstilling om kaffe og te blev i 2005 til en udstilling om danskernes jagt, køb og hang til te. Et emne der strækker sig over 300 år og går fra Perleporten ved Hong Kong over missionærers teplantager i Darjeeling, til smugleri af te til England i Danmarks Florisante periode, frem til de asiatiske pakhuse på Christianshavn, hvor i dag Udenrigsministeriet holder til. Udstillingen blev åbnet på Handels og Søfartsmuseet på Kronborg Slot af Prinsesse Benedikte, fordi hun udlånte det testel den kongelige familie med Kong Frederik og Dronning Ingrid drak af, de de blev fotograferet til et ugeblad. Bedre kunne det ikke blive.
Til udstillingen udarbejdede jeg et katalog med en kort historie om teens vandring fra øst til vest i danskernes tekopper. Der er så mange blade i den kande te, at der sagtens kunne hældes mere vand på kanden og fortælles en spændende historie.
Med forlaget Gyldendal fik jeg lavet kontrakt om en bog med vægt på teens danske historie. Jeg skrev løs og fik at vide, at alt var godt. Men pludselig var det ikke godt mere. Hvorfor nu ikke, kunne jeg ikke rigtig finde ud af. Forlaget sendte mig med ’et plaster på såret’ et beløb, som var mindre end et kontraktbrud ville give. Går den så går den – også for Gyldendal! Det endte med, at jeg fik det vedtagne beløb. Ærgerligt, for selvfølgelig ville jeg hellere have set tebogen i boghandlerne. Den egentlige grund til bruddet tror jeg at finde, da jeg et par år efter i boghandlen så en stor flot udstyret, og allround tebog, skrevet af et sidste skud på stammen af Perchs Theforretning. Te stavet i bogen lige så gennemført med the, som at man ikke vover at tage ordet kaffe i munden, når man køber sin te hos Perch. Denne institution kunne jeg selvfølgelig ikke hamle op imod, så jeg forstår, at Gyldendal satsede på the og ikke min kop te.
Så nu ligger manuskriptet med de mange gode tehistorier, jeg havde fundet frem, i min skuffe. Det mest spændende i historien var, at hele Danmarks floriante guldalderperiode i stor stil blev financieret ved smugling af te til England. Bedre var vi heller ikke!
