Jeg kan lige så godt, først som sidst tilstå, at jeg ikke er nogen særlig god fotograf. Jeg er ikke god til teknik, og jeg tager for meget på slum – ligesom når jeg bager -, men det går jo ikke, når man skal fremkalde med målbare tider og væsker. Så teknisk set er mine billeder ikke ret gode. Men – det jeg har været interesseret i, har heller aldrig været de tekniske finesser ved optagelserne eller fremkaldelsen af billederne, men motivet. Jeg har altid været villig til at ofre teknikken for motivet. Men selv her, kan det også blive for meget med at lade tilfældighederne og for megen inspiration råde.
Jeg havde i lange perioder brugt noget vidunderligt kraftigt fotopapir med masser af sølv i, som gav en dejlig varm farve. Det var fra DDR fra den folkeejede – VEB Volkseigener Betrieb – fabrik ORWO, men da de i DDR så småt begyndte at lukke ned for hele systemet, ja så kunne jeg ikke få det mere. På samme tid var der begyndt at dukke det RC recine coated plastikagtige fotopapir frem. Det måtte jeg jo så i gang med, men jeg kunne ikke få det til at virke, eller se ud af noget. Det blev for ’flat’ og kedeligt. Jeg havde et par gange snakket sammen om problemet med en entusiastisk, lille, tyk ekspedient i en lokal fotobutik. Enden på snakken blev at Humberto Suaste tilbød at vise mig ’hvordan’.
Heraf fulgte et venskab som stadig fremkalder gode minder og samarbejde. Jeg var for nylig inviteret af Humberto til at give en snak om ’etnografisk fotografering’ på den fotoafdeling han, med stor dygtighed og smittende begejstring har fået skabt på arkitektskolen ved UADY. Han døde, som det desværre så ofte sker ’alt for tidligt’ i 2021.
Men tilbage i tiden. Et par gange inviterede jeg Humberto med ud i ’felten’ på fotosafari. Nogle af skuddene viste vi på den fælles udstilling i Retrato de un Pueblo, i 1985 på det lokale universitet UADY i Mérida. Humberto fik siden ansættelse på universitetet, først som en slags reporter for tidsskriftet Economía y Sociedad, hvortil jeg tidligere havde leveret billeder og kommentarer. Siden blev Humberto ansat ved arkitektskolen, og gjorde sig fremover bemær-ket med mange iøjnefaldende tekniske eksperimenter i det kunstfotografiske udtryk. Noget der ligger helt uden for min fotografiske interesse, men jeg kan se, at det han lavede er godt og flot.
