Da Jesus var blevet omkring 6 år, begyndte han at tænke ting.
En dag sagde han: ”Det er på tide jeg skaber mig et folk!”
”Hvordan vil du gøre det, Herre?” spurgte de ham.
”Jeg vil modne majsen og lave mit folk af det,” svarede han. Han gik straks igang med arbejdet. Han formede en mand og en kvinde af majsen. Efter at havde formet mennesket af majs velsignede han det med korsets tegn, og de blev levende mennesker.Djævlen stod ved siden af. Da han så hvad Jesus lavede, sagde
han: ”Jeg vil da også skabe mig et folk!”. Han gik frisk til arbejdet, og resultatet blev næsten ligesom Jesus’. Men for at man kunne kende dem fra hinanden, sagde han: ”For ikke at tage fejl af dine og mine skabninger, har jeg sat hale på mit folk. Ligegyldigt hvor de er, så kender vi dine på, at de ingen hale har.”Djævlen begyndte også at velsigne det han havde skabt, men det lykkedes ham ikke at give det liv. Han gav det et spark, men det kom ikke op at stå. Han vendte sig så mod Jesus og tænkte: ”Jeg vil spørge denne forbandede Jesus, hvordan han fik sine figurer levende.”
«Herre, hvordan gav du dine figurer liv?»
«Hvorfor spørger du?»
«Jo, for mine vil ikke rejse sig. Du kan se hvordan de ligger.»Så svarede Jesus: ”Du sagde ellers at du også kunne lave folk ? Nå men du skal bare sige: Fader Vor, Oh Store Gud, forband den onde ånd og giv mig magt. Og så slår du korsets tegn.”
Djævlen gik hurtigt tilbage til sine figurer, og skal til at bede: ”Hvordan var det nu bønnen var?” sagde han til sig selv. Han havde glemt den. Så digtede han en bøn. Han hævede sine store lapper over sine figurer og messede: ” Oh store djævel, verdens frister, Uchina Bez Quicin!” Han velsignede figurerne ved at give dem et spark. De gav alle et skrig fra sig: ”ch’uuy ch’uuy,” og klatrede op i det højeste træ, for de var blevet til aber.
Fortællingerne samlede vi i bogen Et Glimt af Gud. Heri giver Peter en teologisk indledning, hvori han udvikler Grundtvigs teori på bibelhistorien fra Xocen. I dette afsnit blandede jeg mig ikke. Det gjorde jeg noget mere i anden del af bogen, hvori vi præsenterer bibelhistorierne. Men alt i alt føler jeg, at det er Peters bog, thi det var hans ide, og jeg har blot hjulpet ham frem til det materiale, hvorpå han kunne udvikle sine ideer. Med det gode samarbejde blev det til en fin bog.
