Menú

Jeg begyndte min etnografiske karriere ved at skrive magisterafhandling over antropologen Robert Redfields studier fra mayalandsbyen Chan Kom på Yucatan. Han udgav bogen ’Chan Kom – A Maya Village’ i 1934, som han lavede på baggrund af maya skolelæreren Alfonso Villa Rojas notater. Senere vendte de tilbage til landsbyen og udgav bogen ’Chan Kom – A Village that Choose Progress’ i 1950.

Jeg ville forfærdelig gerne kunne gøre det samme. Vende tilbage til landsbyen Xocen, og beskrive de enorme ændringer, der er sket. Da jeg kom til Xocen første gang i 1979, var der lige åbnet bilvej ind til landsbyen. Alle kvinderne gik i huipil – mayakvindernes hvide broderede bomuldskjole. Alle familierne levede af milpalandbruget og supplerede deres indtægter ved i korte perioder, at arbejde som murerhåndlangere ved opførelsen af den caribiske turistzone.

I dag er det stort set kun de ældre kvinder der går i hipil. De fleste unge, mænd men også mange kvinder, arbejder permanent i Riviera Maya – som hotelpersonale, butiksansatte, gartnere, osv. Og kommer periodevis tilbage til Xocen. Mange mænd har stadig deres familie i Xocen, og vender næsen hjem hver 14 dag. En del ofte mere eller mindre fulde og uden penge, som de har drukket op. Alt det skaber store problemer i Xocen.

Men der er også lyse sider. Da jeg kom til Xocen, var der kun underskole, og den færdiggjorde de fleste elever ikke. Grundskolen færdiggør de fleste idag, og mange fortsætter i melleskolen, secundaria. En del, både drenge og piger forsætter i gymnasiet preparatoria i den nærliggende by Valladolid. I ??2015?? blev der oprettet et tele gymnasium Et par stykker har derfra forsat til et af de universiteter, de er oprettet i de seneste år i Valladolid og Merida. Universidad del Oriente er statsligt og dermed gratis og særlig rettet mod de unge mayaer.

Hele denne spændende ændring vil jeg forfærdelig gerne beskrive. Xocen – restudied! Så vil jeg føle, at cirklen er sluttet. Og som man siger, så kan jeg med tilfredshed tackle af og stille træskoene. Kommer tid, kommer råd.

Og, det er lykkedes. I hvert fald et godt stykke hen ad vejen.

kapitler