En dag i 2013 ser jeg i en lokal mexicansk avis at NOVO er begyndt at arbejde i nogle mexicanske storbyer sammen med lokalregeringer for at bekæmpe det voksende problem med diabetes i befolkningen. Ja men, hov ! Novo er jo dansk, og da jeg ser en gammel studiekammerat, Ida Nocolaisen, i bestyrelsen for World Diabetes Foundation, WDF hvorfor så ikke lave et tiltage i en lille overskuelig landsby. Xocén selvfølgelig. Det lykkedes og i 2015 kunne jeg starte på et 2årigt projekt, Utsil kuxtal – Sanamente Maya, i samarbejde med den lokale sundhedsklinik og delstatens sundheds myndigheder.
Med WDF støtten gik projektet i gang for en 2-årig periode. For at lave en bred social sundhedsindsats i en landsby er 2 år meget lidt, så jeg betragtede støtten som en igangsætter, og håbede på en fortsættelse, hvad der også på et tidpunkt blev lagt op til fra WDFs side. Men, det går ikke altid, som man håber. Lykkeligvis fik jeg senere støtte fra en mexicansk fond. Eller lad os sige, en mæcen, for vi mødtes på gaden, hvor jeg forklarede problemet. Og så fik jeg pengene – på mit glatte ansigt!
Mexico ligger på en kedelig 6. plads blandt lande med ’for megen’ diabetes. Omkring 10 % af befolkningen. Læg hermed til, at 70% har et gen HNF1A, som under indtagelse af for megen kulhydrat/sukker udvirker diabetes. Det står værre til på Yucatan, som har det højeste tal for indtag af sukkerholdige drikke som cocacola og øl i Mexico. Omkring 15 % af befolkningen lider af en livstilssygdom fremkaldt af overvægt og diabetes. Ved en indledende undersøgelse i Xocen fandt vi, at 25 % af de udspurgte var ’lidt’ for tykke og af dem, var en tredje del overvægtige. En heller ikke god oplysning var, at 7% af de udspurgte er underernærede. Det rammer især børn, der kommer i skole på tom mave, og derfor ikke er ’i stødet’ til at lære.
Der var nok at gå i gang med!
Projektet startede i 2015 med at tage mål for BMI (Body Mass Index) blandt alle landsbyens elever, fra børnehaveklasse til gymnasium/prepa – omkring 650 elever for hver årgang, for dermed at finde de overvægtige børn, som på sigt kunne få diabetes. Vi gik ud fra, at et overvægtigt barn kommer fra en overvægtig familie, selv om naturligvis ikke alle i familien nødvendigvis er overvægtige. Men, det er dog i familien, at dårlige og gode ernæringsvaner skabes. Der blev derfor nu fokuseret på at orientere og aktivere denne gruppe, samtidig med at aktiviteterne var åbne for alle i landsbyen. De bestod i maddemonstrationer ud fra ideen: lækker, sund og billig. Støtte til sport, fodbold og løb hørte med. Bevidstgørelse gennem kulturen skabtes gennem broderiaktiviteter, hvor temaer som diabetes og landsbyens historie blev broderet. En teaterforestilling, med diabetes som tema, blev præsenteret i Xocen på maya sproget.
Ved at tilbyde en simpel fingerprik blodprøve kunne vi, i samarbejde med lokalklinikkens læge, give de fremmødte et sundhedstjek, der gav dem et vink om faren for at udvikle diabetes og livstilssygdomme.
Måltagning for BMI af skoleelever blev gentaget i 2017 og 2018. På grund af ’et hul’ i bevillingen blev måltagningen for 2019 udsat – og så kom Covid-19 pandemien i marts 2020, som satte en midlertidig, håber jeg, stopper for projektet. I maj 2022 kunne vi genoptage opmålingen af skoleeleverne. Min illusion er at kunne følge en generation af skolebørn med deres familier, fra de som små begynder i børnehaven til de går ud som studenter. Og med tørre tal se hvordan de vokser og udvikler sig sundhedsmæssigt, og dermed hen ad vejen rådgive dem. I Danmark er vi begunstiget med rigelig statistisk materiale til at se en sundhedsmæssig udvikling over en lang årrække. Det eksisterer ikke i de fleste af verdens lande, og slet ikke på Yucatan. For relativt få midler og kræfter kan et værdifuldt materiale indsamles i det lille samfund Xocén, som jeg næsten kender som min egen lomme.
Hvorfor projektet ikke kunne fortsætte, har jeg aldrig kunne få svar på fra WDF. Var der kludder med regnskabet ? Kontrol revisoren kunne ikke sætte fingeren på noget. Var der utilstrækkelige resultater ? Jeg blev aldrig vurderet i felten. Så, hvorfor ? Aner det ikke. Men måske er der for megen bøvl med et så lille projekt, så WDF vil, måske, hellere støtte store regeringsstøttede og internationale FN projekter. Hvem ved – Quien sabe! Men heller ikke jeg vil græde over spildt mælk. Vi skal videre.
Da projektet blev afsluttet fra NOVO – WDF side forelå følgende publikationer halvt grydeklar til at kunne publiceres:
a. Comer bien – para vivir sin diabetes. Hæfte med 40 opskrifter på sund og billig mad. 50 sider med fotos.
b. Vivir con diabetes. (At leve med diabetes) Interview med 17 personer der har diabetes.150 sider med fotos.
c. Xocen – Con y sin diabetes, (Xocen – med og uden diabetes). Et socio-kulturelt-medicinsk studie med fokus på diabetes og overvægt i Xocen. Kladde, 120 sider med fotos.
d. De milpero a mesero (Fra milpabonde til tjener).12 vbroderede vægtæpper, (70×110) med Xocens historie. Samlet i en bog med tekster.
e. Bordar para vivir major. (Brodere for at leve bedre) 6 broderede vægtæpper i forskellige størrelser med diabetes og livsstil som tema. Samlet i en bog med tekster.
