Med ny sponsor, Fundación Claudia y Roberto Hernandez, til projektet for at bekæmpe diabetes i Xocen gensamlede vi tropperne i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020. Men så kom Corona pandemien og alt lukkede ned. Jeg forlod Xocen 19 marts og derefter var det i den første tid umuligt at komme til landsbyen. Senere blev restriktionerne lettet, for så igen at blive strammet. Folk skulle jo både købe ind og på arbejde, hvor arbejdspladserne ikke var lukket på grund af smittefaren. Hårdest gik det ud over dem som arbejdede i den Caribiske turistsektor. Vi håbede at epidemien ville blive overstået i løbet af sommeren, men i oktober 2021 kørte skolerne i Xocén på ’halv kraft’, hvor nogle elever møder op, og andre fortsat undervises hjemmefra, via celular og zoom.
For at jeg hjemmefra kunne blive orienteret om udviklingen i Xocén opfordrede jeg min husværtinde Maria Dzib til at rapportere. Det gjorde hun meget behændigt fra sin mobiltelefon. Da jeg kunne se hendes talent, fik jeg skaffet hende en bærbar pc, og da der er internet i huset/mit kontor blev det nu let at kommunikere. Det viste sig hurtigt, at Maria Dzib har et stort talent for at observere, sammenfatte og skrive. Fra marts 2020 til juli 2021 skrev hun hver dag en kort rapport på maya og spansk med hvad hun, som ung mor kunne berette fra dagligdagen i Xocen. Det er blevet til 500 sider! Fuld af værdifulde etnografiske oplysninger. Naturligvis er det ikke en analyse eller beskrivelse af samfundet, men hun kommer vidt omkring, med beskrivelser af kost, sygdom, religion, hustruvold, alkoholisme og arbejdsløshed som følge af Corona nedlukningen. Og ikke mindst om sin omsorg for sin lille datter Jade, som hun endelig fik efter 5 aborter.
Etnografiske/antropologiske beskrivelser af lokalsamfund er, og bliver generelt lavet af forskere/akademikere ’udefra’, som ikke har naturlige rødder i det studerede samfund. Som i vores tilfælde i Xocen, af en dansker og en mexicaner fra storbyen Mexico. Med Maria Dzibs beskrivelse foreligger en beskrivelse set ’indefra’ af en ’indfødt’. Ret unikt. Selv idag!
Maria er et godt eksempel på en ’ny tids’ kvinde, dog stadig med rødder i et traditionelt samfund. Maria blev færdig med mellemskolen, og ville gerne have fortsat sine studie. Men det var der dels ikke penge til, og hvis der havde været, var hendes far overbevist om, at de var spildte, ’for hun skulle jo bare giftes’, så hvad hun lærte hjemme af sin mor, skulle være nok, til at hun kunne klare sig i et ægteskab. Marias mor går stadig traditionelt klædt i en lang hvid broderet kjole/hipil. Maria er i korte bukser, med en mobiltelefon i baglommen, og bluser a la moda. Marias mor udholder faderens og en søns druk med husspetakler til følge.
Maria blev gift med en jævnaldrende, fra en god familie. Men, hvor alkohol bare er lidt for meget. To af mandens brødre er døde i ulykker på grund af druk, og da Marias mand fik arbejde i turistsektoren ved Cancun, var der 8 lange uger, hvor han ikke sendte så meget som en rød øre/pesos hjem til familien, fordi lønnen blev drukket bort sammen med kammesjukkerne. Til sidst satte Maria stolen for døren. – Enten kommer du hjem og holder op med at drikke, eller du kan blive hvor du er. Det hjalp! Han kom hjem, gik til afvænning, og nu er de sammen om en tacosbod, hvor ordrene kommer ind via mobiltelefonen, og Maria på motorcykel afleverer de bestillinger hendes mand laver hjemme. Men, heller ikke det holdt. Maria er nu med sin lille datter flyttet , først med sin kæreste til Playa del Carmen, og siden hjem til sin mor.
