Mens jeg var i gang med alt muligt på INAH, blev jeg kontaktet af kunstmaleren José Luís Loría. Han havde i lang tid boet i den lille fiskerby Sisal, hvor han malede, fortrinsvis detaljerede billeder af blomster og fugle, i en naturalistisk stil som man især ser i gamle store botaniske og ornitologiske bøger. José Luis var interesseret i, at vi sammen skulle lave en udstilling om denne noget forfaldne og hensovende lille fiskerby. Den havde engang til slutningen af det 19. årh. været hovedhavnen for Mérida og Yucatan, og den har givet navn til høstbindegarnet ’sisal’, der blev eksporteret til USA og Europa, forbi agavefibrene, henequen tsom det kaldes hér, blev udskibet fra denne havneby, Sisal. Senere blev havnebyen Progreso bygget nord for Mérida og Sisal døde lige så langsomt hen.
Jeg syntes det var en udfordrende opgave og gik i gang med fynd og klem. Jeg var med ude på havet og fiske, og det var et fantastisk skue når alle fiskerne i deres små joller strøg hjemad for fulde sejl. Vi sejlede ind i den store strandsø bag den sandvold hvorpå Sisal ligger. Her er der et rigt fugleliv med flamingoer, og gående i vand til halsen strøg fiskerne hér rejser. Dagliglivet i den lille landsby gav også mange gode motiver.
Hele udstillingen blev præsenteret flot på 1. sal af den gamle rigmandsvilla Palacio Canton, der er lavet om til museum. José havde været ihærdig med at slæbe et væld af plante, træstubbe, sand, muslinger, og et par joller sammen, og ind imellem kunne man så også skimte Josés billeder og mine fotografier.
