Kommer du til selskab eller møde, kan du præsentere dig med et – godaften mit navn er Christian, jeg er antropolog. Men, arbejder du på gaden, som gadens piger gør, ville du ikke forvente at blive mødt med et – godaften, mit navn er Lorena, jeg er luder, eller om du vil, sexarbejder. Nej vel!
Møder du én af pigerne, damerne i en portporten, der råber efter dig – ’kom med mig’! Ja, så kan du købe tjenesten eller gå fordi, men du ser ikke personen bag den sminkede facade. Det var tilfældet med Lorena, jeg mødte en mørk aften. Men så kom vi i snak. Hun fortalte, at hun skrev digte.
-Gør du det, spurgte jeg noget overrasket. Men hvorfor ikke. -Vis det, svarede jeg. Det gjorde hun på stedet, i lyset fra en gadelampe over en bænk på San Cristobal pladsen. Det blev første skridt til et frugtbart litterært samarbejde. Først en bog på 42 kapitler fordelt på 253 sider: Con todo respeto, soy prostituta (Med forlov, jeg er prostitueret, luder), der bygger på egne og kollegaers gode og kedelige oplevelser i branchen, med hvert kapitel ledsaget af et digt. I betragtning af, at der i Yucatan ikke eksisterede en lignende beskrivelse af dette vanskelige erhverv, og den er fuld af god poesi, mente vi nok den kunne have en chance for at blive udgivet på det lokale kulturministeriums forlag, som tidligere have udgivet bogen Las mujeres decentes de la 58. Men her stødte vi på en mur. Den var nok lige lidt for meget i den katolsk dominerede delstat. Præsidenten for udvalgskomiteen, Roldan Peniche Barrera, gik varmt ind for bogen. Ganske vidst er den måske ikke en litterær perle, men hvor mange af de bøger der udgives, er det. Han argumenterede for, at bogen gav et realistisk billede af en meget kontant, og ubeskrevet problematik i Merida. Men, kvindesiden i komiteen vendte tommelfingeren nedad. Er det dét man kalder kvindesolidaritet ?
Lorena er hendes navn på gaden, men hjemme og for mig er hun Mary Carmen. Siden satte Mary Carmen tekster og digte til de 200 fotografier, jeg samlede i bogen Merida con amor, som er omtalt på på foregående sider. Nu skriver hun som Ave Fenix i den lokale avis Por Esto om de problemer gadens piger har med det lokale politi og kunder. Hun var med til åbningen af udstillingen på universitetet i Leon og fortalte de privilegerede studenter om det at trække på gaden og arbejde på lagnet.
No juzgues un libro por la portada
Ni critiques a una persona
Por los tropiezos que tenga
Piensa que todos podemos tropezar
Således indleder Mary Carmens sin beretning, og det dækker vel rimeligt over den respekt kvinder, og mænd, som har gjort prostitution til deres måde at overleve på, har krav på. På dansk lyder digtet nogenlunde sådan: Døm ikke en bog på dens forside / Kritiser ej heller en person / for de fald hun lider / Husk, vi kan i livet alle snuble.
Mary Carmen arbejder idag i et ’anstændigt’ arbejde som sikkerhedsvagt i et supermarked. I maj 2022 var jeg med til hendes bryllup med Heydy. Et af de første efter at ægteskab mellem personer af samme køn eeeeeendelig var blevet lovfæstet af parlamentet i delstaten Yucatan.
Projektet med de anstændige kvinder er forbi, men langtfra de venskaber, der åbnede op for nok en ny verden.
