Sisal agaven har som nytteplante sin oprindelse blandt mayaindianerne på Yucatan. Da selvbinder høstmaskinerne blev opfundet i slutningen af forrige årh. blev plantefibrene en guldgrube for især haciendaejerne – la casta divina, den guddommelige kaste. Det kaldtes ’det grønne guld’. Indianerne blev fattigere, da de mistede arealerne for deres traditionelle selvforsynings landbrug.
Da vi flyttede til Merida på Yucatan, var produktionen af sisal, der især bruges til høstbindegarn, stadig vigtig for delstatens økonomi. Produktionen var efter Den Mexicanske Revolutions reformer i vid udstrækning overtaget af det statslige selskab Cordemex. Manglende effektivitet, politisk styring af selskabet og arbejderne, og stigende konkurrence fra producenter i Brasilien og Tanzania, fik det hele til at køre på sidste vers. Men det havde været et vigtigt kapitel i Yucatans historie, og jeg syntes, at jeg måtte have så meget med af det, som stadig var tilbage. Derfor kørte jeg rundt i området omkring Merida og fotograferede de tidligere paladsagtige haciendaer, nu oftest i romantiske ruiner. Hvor der stadig var produktion interviewede jeg arbejder og fotograferede bygninger og arbejdsprocesser.
