Menú

79. Merida con amor – 2014

Mange år efter jeg lavede udstillingen om byen Merida i s/h fik jeg lyst til at se, hvad der var sket ’siden sidst’, så jeg begyndte at støve gade op og gade ned, på alle tider af døgnet for at finde de rette motiver. Da jeg siden 2009 ’var gået digitalt’, var det nu noget lettere at skyde og så hurtigt vælge fra af de alt for mange billeder, man får taget. Det blev til et udvalg med 200 fotos fordelt på forskellige emner, som ’Merida på arbejde’, med ærkebiskoppen der velsigner det unge par, og luderen der venter på kunde. Og der var fotos af folk der fester, er til gudstjeneste, bekender deres ’synder’ i Anonyme Alkoholikere’, eller træner muskler i et fitnesscenter. Det sidste afsnit var om, hvor dårlige vi i Merida er til at passe på vores kulturelle arv, hvor det indre af byenv mange steder er i forfald. Fotografierne blev salet i en bog Merida con amor, hvor hvert afsnit fik en indledning, og hvert foto blev ledsaget af et lille digt, skrevet af Mary Carmen Avila Castro. Hende kommer vi tilbage til.

Som det i dag er blevet ’mode’ med at udstille store fotos på gader og pladser, sådan blev 40 af mine fotos stillet op på Meridas hovedstrøg, Paseo Montejo, i forbindelse med festlighederne i 2014 for Meridas 472 års fødselsdag.

kapitler