Da man for nogle år siden begyndte at kunne få maling på spraydåser begyndte også et nyt kapitel i kunstens historie. graffiti malerier. Til at begynde med nogle irriterende tags hvormed unge viste I was here, til stor harme for husejere, der lige havde fået nymalet deres husfacade. Ja selv vores danske nationalklonedie Jellingestenen undslap ikke et tag. Noget tilsvarende så jeg på facaden af en kolonial kirke på Yucatan. Men … heldigvis er den kunstneriske opfindsomhed blevet bedre, så vi i dag på Yucatan kan se graffiti og vægmalerier, som sagtens kan konkurrere med meget af den moderne kunst, der lukkes ind på kunstmuseer. Den unfaire konkurrence er, at museets skilderier hænger der til evig tid, mens vægmalerierne, der er udsat for vind og vejr, har en kort levetid på 3-4 år.
Fra jeg kom til Yucatan har jeg taget fotos af de reklame og butiksskilte der skulle lokke kunder ind i forretningerne. De var alle håndmalede med oliefarver og derfor holdbare. De er i dag forsvundet, for de kan nu laves hurtigere på en pc, trykkes på en plastpresenning og hurtig hænges op.
I de seneste år på Yucatan kommet masser af god, men også halvgod og dårlig, kunst på mure og vægge. I dag ofte med myndighedernes bifald og økonomiske støtte. Det liver op på kedelige ’døde’ facader. Hele denne udvikling har jeg genen årene forsøgt at dokumentere. Mange imens de blev sprayet/malt. Med tiden er det blevet til en bog på 200 sider. Det gav mig noget hovedbrud at inddele de omkring 300 billeder på en overskuelig måde. Det blev til følgende temaer: Malerier på kirkegårde, og forretninger, ’valgplakater’, malerier med mexicansk og yucatekisk identitet, ’tredimensionelle, ’psykodeliske, realistiske, og store officielt sponsorerede vægmalerier. Til slut interviews med aktive kunstnere, som var svære at finde frem til, da de kun underskriver sig med et ugenkendeligt symbol.
Bogen var færdig til trykning i 2020, men så blev den udsat, fordi kommunens kunstfond brugte pengene til en Rembrandt udstilling. Ganske vidst var det ikke Nattevagten der dèr var hentet hjem, men selv med de få tryk kunne jeg forstå, at de ’simple’ vægmalerier ikke havde en chance.
