Nic – som Johs. Nicolaisen blev kaldt – havde skrevet en meget læseværdig introduktion til etnografiens historie og vigtigste emner, og ud fra den holdt han nu forelæsninger. På et tidspunkt fremlagde han også resultatet af sine studier blandt tuaregerne, nomadefolkene i det centrale Sahara. Han fulgte Birket-Schmidt hvad angår ’dress-code’. Altid i mørkt jakkesæt og hvid skjorte og slips/butterfly (?). Men stemningen var betydelig mere afslappet, og der var altid tid til en god historie ’for en kort bemærkning’, som blev efterfulgt af hans tørre latter, der fik hele hovedet til at gå let op og ned.
Jeg havde ikke noget område fagligt til fælles med Nic, så det var kun til de fælles øvelser eller når vi mødtes, at vi snakkede sammen. Men altid imødekommende. Da jeg efter mit første ophold i Mexico kom ‘hjem’ i 1976, inviterede han mig til at holde foredrag i Etnografisk Forening – og min lille datter Elvira, som jeg ikke havde babysitter til, sad på hans skød under min fremlægning. Nic var også behjælpelig med at forlænge mit ophold som DANIDA udsending i Mexico.
