Mit emne blev: jordreformer, og det var noget jeg interesserede mig for og havde læst en del om. Det vil sige, at lærerne ville være flinke mod mig, så det hele kunne ende på denne lykkelige måde, som vi alle så frem til. Man havde een uge til at skrive sammen, og det var for 99% af studenterne ikke megen tid, især når man også tager nervøsiteten med i betragtning. Ikke blot skulle emnet indkredses og beskrives, men det skulle også pakkes ind i en form, så det kunne aflevere på 45 min – hverken mere eller mindre. Så det var ikke meget jeg fik sovet i denne uge, og jeg brugte den sidste dag til at klippe en hæl og skære en tå, for at få forelæsningen klemt ind i sko nr. 45. Og så kom jeg alligevel til at overskride tiden, og måtte også springe hastigt i den cubanske jordreform.
Jens Pinholdt og jeg blev færdig samme dag, det vil sige, vi holdt magisterforelæsning samme eftermiddag, så auditoriet i Sølvgade var godt fyldt op. Så stod vi bagefter begge godt nervøse udenfor den lukkede dør og ventede på de bevingede ord: BESTÅET ! Ja det manglede bare, for hvad skulle vi ellers have gjort af blomsterbuketterne, smilende venner og familie, og det forberedte festbord derhjemme?
Sjovt – og lærerrigt – havde det været, og jeg er evig taknemmelig for alle de gode og spændende lærere: Nic, Fock, Kleivan, Nellemann, og masser af gode studenterkammerater: Lotte Bøgild, Berete Due, Bror Westmann, Jacob Clemmesen, Ole Hertz, Niels Berg, Jens Pinholdt, Ida Nicolaisen og alle de andre, ikke nævnte, og andre glemte, som gjorde disse år til ’alle tiders’.
Og en STOR tak til Klaus Ferdinand, som fik mig sat på perronen til det rette tog videre ud i det herlige liv.
Magister scientiarum Christian
Det er altid en lettelse at blive færdig – med noget. Nu var jeg færdig med Etnografisk Institut. Jeg kunne smykke mig med titlen, men jeg følte ikke jeg kunne udfylde den. Det var først nu jeg skulle til at blive etnograf. Jeg var vild glad for at komme igang. Men først skulle jeg afreg-ne et lille mellemværende med fædrelandet Danmark. Min værnepligt!
