På evigt feltarbejde – her fortæller Christian om sit lange liv som etnograf og antropolog i forskellige lande og kulturer. Det begyndte i 1965 på tommelfingeren til Sydafrika. Som student i Ecuador. Og hvad der skulle være et 2 års feltstudie i 1974, er nu blevet til 50 år i Mexico med vidt forskellige projekter, mest på Yucatan. Et broget supermarked med etnografiske studier om landbrug og religion, kunsthåndværk, teater, fotografering af kirker og arkæologiske maya ruiner, sexarbejderes historier, graffiti, og bekæmpelse af ovevægt og diabetes.
Jeg har også vandet mine danske rødder, så i Danmark blev det til en bog om Den danske Hest, og hesteskulpturer i det åbne danske land, samt udstillinger på danske museer. For ikke at glemme, at jeg og fire mayakvinder leverer de hvide manchetter, du kan se på de danske præsters ’kjole’.
En lidt forskellig udgave på spansk er Las fotos del antropólogo.
Forside
Jeg vár længe om at blive færdig som etnograf. Fordi jeg var indvolveret i en masse spændende projekter, med lidt forskning og internationalt studenterarbejde. Og så var der også min dejlige familie med Margrethe og lille Annika. Det skulle alt sammen passes og gives tid til. Men nok kan også blive nok.
Jeg måtte se at blive færdig. Og det blev jeg ikke uden at skrive en ‘magisterafhandling’. Ordet lyder meget højtideligt, og det var det vel også dengang. Så meget, at mange aldrig kom over bjerget. Jeg var heller ingen ørn, så der var meget der skulle skrives om. Lap på lap – uden saks og klister – ingen magister. Men Annika hjalp mig med at holde modet oppe. I vores store lyse hjørnestue i Lille Strandstræde, med udsigt til Skt. Annæ Plads – hvor det sagdes, at forfatteren Tom Kristensen, havde boet – blev mit opus endelig færdigt. Vores dejlige lille Annika var god til at læse korrektur over skulderen.
At fange blæksprutter kræver en øvet hånd og et snuptag. Du skal hurtigt trække den op, hive den af krabben, der er madding, og smide den i bunden af båden. Eller får dens fangarme greb om din hånd, og sender dig sort en blækstråle i hovedet. Min gode ven i fiskerlejet Cuyo fangede mig i et uheldigt øjeblik.
Denne bog er skrevet, først og fremmest for egen fornøjelse. Men bestemt også for at mine børn, børnebørn og forhåbentlig olde- og tipoldebørn kan blive kloge på, hvad deres far, bedstefar, olde- og tipoldefar brugte sit arbejdsliv til. Jeg har her kunnet hente de utallige gode minder frem af hjernekistens harddisk og dermed fået gjort regnskab over, hvad jeg fik livet til at gå med. Der har ind imellem været røde tal, men når det samlede regnskab tælles sammen, står der på bundlinjen et pænt stort overskud af gode oplevelser, livsglæde, og tilfredsstillende arbejdsresultater.
I et langt arbejds- og livsforløb har jeg haft kontakt med spændende og inspirerende mennesker, som alle har givet deres lille skærv eller store guldmønt til, at jeg kunne betale for mit gode liv. Nogle dukker op i de følgende sider, dog vil det være umuligt at nævne alle – men gemte er ikke glemte.
Her vil jeg kun nævne de personer, der gav mig et første skub ud på de snørklede etnografiske stier.
Hanne og Tommy, min mor og far
Pop – John Colbert Bennett
Klaus Ferdinand
Niels Fock
Nic – Johannes Nicolaisen
Margrethe Agger
Silvia Teran
Annika
Elvira
Maya
Pop – min engelske gudfar gjorde det med en pose penge muligt for mig, at blive student og rejse ud i den store vilde verden. Et år blev det til gennem Mellemøsten og Afrika. Den blev min øjenåbner og store ’dannelsesrejse’. Hjemme igen satte Klaus Ferdinand mig på toget fra Århus til København, videre frem til etnografistudiet.
I København stod Niels og Bodil Fock og tog med stor generøsitet imod mig. Og til sidst forbarmede Nic ( Johannes Nicolaisen) sig, så jeg endelig kunne kalde mig magister i etnografi.
Men så langt var jeg ikke kommet uden Margrethes opbakning imens jeg studerede, eller med Silvia på tandemcykel gennem Mexico i resten af mit liv og karriere. Og slet ikke uden mine tre dejlige pigers afbrydelser.
Det var ikke altid lige let at leve som den frie fugl, daglejeren og freelanceren. Havde det ikke været for de mange penge mine forældre Hanne og Tommy ikke brugte på sig selv, men lod regne over deres fire børn, så var nogle af de projekter, du nu kan læse om ikke blevet realiseret. Tak til Jer, far og mor.
Bogen er tilegnet alle de generøse mennesker, der har hjulpet mig med at finde og leve med verdens bedste job – etnografi, eller som det nu hedder, antropologi.
Fortællingerne er skrevet lidt efter lidt over mange år, hvor jeg ikke havde ‘andet at lave’. De kommer ikke helt i kronologisk orden, men er samlet i emner, hvor det giver bedre forståelse. Jeg betegner mig konsekvent som etnograf – beskriver af folkekulturer, hvilket passer mere til, hvad jeg har gjort. Betegnelsen antropolog dukker dog op i mexicanske sammenhænge. Det er her betegnelsen forfaget og dets udøvere.
Jeg håber at leve mange år endnu, så jeg kan føje nyt til. Men sker det ikke, er jeg fuld tilfreds med, hvad livet har givet mig til nu.
¡Vida, nada me debes! ¡Vida, estamos en paz!
Livet, du skylder mig intet. Livet vi er i fred.
Amado Nervo
Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.
Vilhelm Kaalund
Juni 2023
Yucatan, Mexico.
Min mor sagde så tit: – Åhe, jeg skulle have været opdagelsesrejsende! Hun blev læge, kørte lægevagt i Valby og Sydhavns kvarteret, og fik 4…
Jeg ved ikke præcis hvornår jeg besluttede, at jeg ville ud at rejse, langt væk, når jeg blev færdig med studentereksamen. Hvis jeg da blev…
Det vil ikke være forkert at sige, at min ’store dannelsesrejse’ – som tidligere tiders prinser og adelsmænd foretog rundt i Europa – forberedte mig…
Men nu var jeg altså vendt levende tilbage, og helt overbevist om, hvad jeg skulle i gang med. Jeg fandt ud af, at der var…
Det var Klaus Ferdinand, der havde givet mig en henvisning til Niels Fock. Så en dag stod jeg foran hans dør, oppe på 5 sal…
Nic – som Johs. Nicolaisen blev kaldt – havde skrevet en meget læseværdig introduktion til etnografiens historie og vigtigste emner, og ud fra den holdt…
Da jeg startede på etnografien foregik undervisningen på Nationalmuseet i Etnografisk Samlings frokoststue. Men med den tilstrømning der nu var til faget, var det klart,…
Jeg vil ikke lige frem påstå, at timerne med indføring i etnografiens metoder og emne hos Nic var vildt spændende. Hyggelige var de, men der…
Hvorfor studenteroprøret begyndte, i Paris, i Berlin, eller for den sags skyld i Mexico i forbindelse med de Olympiske Lege der blev afholdt dér, det…
Niels Fock holdt nogle forelæsninger om det han havde fået ud af sine studier hos Mataco indianerne i det nordlige Argentina. Det eneste jeg kan…
Nu forblev etnografien heldigvis ikke bare Danmarks jættestuer og Ruslands republikker. En dag gik jeg efter forelæsningen i Etnografisk Samlings frokoststue ned i Nationalmuseets foredragssal…
Da jeg begyndte at studere etnografi, var der endnu ikke så mange færdige kandidater. Og de som var, havde på fornuftig vis delt klodens verdensdele…
Ankommet til Ecuador blev vi først indkvarteret på Cornell’s kontor i Quito, og derefter sat ud i hver sin landsby. Bjarke i en lille landsby…
Lederen af Cornell projektet i Ecuador var antropologen Eileen Maynard. Hun var i gang med en rapport om livet på en traditionel hacienda i højlandet….
Eileen Maynard var i gang med en anden rapport om drikkevanerne blandt indianerne, og det blev så Bjarkes, Evas og min opgave at komme med…
Hekse, ånder, tro, og hvordan folk bliver kureret. Det var nogle af de emner jeg også var interesseret i at vide mere om. Jeg havde…
På et tidspunkt syntes jeg, at jeg også skulle se noget mere af Ecuador. Niels Fock havde også opfordret os til at tage ned til…
Jeg havde fra begyndelsen spottet landsbypræsidentens meget flotte bordeaux- og nærmest ilka-farvede poncho. Den måtte jeg have med hjem til Margrethe, der er væver og…
Da vi kom tilbage til Cornell-kontoret i Quito lå der en håndskrevet meddelelse fra Eva, der ikke havde haft den samme behagelige omgang med indianerne…
Jeg knoklede videre, og jo dybere jeg kom ned i forholdene, jo mere spændende blev det. Nu endte det også med, at jeg foreslog Niels…
Gulsot, skrev jeg. Historien var denne: Busserne mellem Quito og Otavalo var bestemt ikke lavet med plads til store gringoer, ligesom affjedringen ikke var helt…
Da jeg kom tilbage til Danmark, gik det langsomt med at komme op af gulsotdøsen, for mange kræfter har man ikke. Men lidt efter lidt…
Jeg kom hjem fra Ecuador, lige til juleaften, og hjem til Margrethe og vores lille datter, som kom til at hedde Annika. Vi holdt til…
Tilbage fra Spanien i efteråret 1966 havde jeg gennem Gustav Henningsen fået et studenter-job på Dansk Folkemindesamling. Samlingen og kontorer var lige flyttet ud fra…
Det var i de år, 1965 – 66, da mange små kommuner blev lagt sammen til storkommuner. Med det nye velfærdssamfund kunne de små kommuner,…
Til den nye storkommune hører også de to øer, Agersø og Omø. Vel på grund af deres relative isolation havde de bevaret nogle skikke, som…
Mens jeg studenter-arbejdede på Folkemindesamlingen, fik jeg kontakt med en australsk studerende, eller var han færdig, og hvad hed han har jeg glemt og ikke…
Jeg fortsatte ikke i FN forbundet da jeg kom hjem fra Ecuador. Egentlig ved jeg ikke hvorfor, men måske har det noget at gøre med,…
Der var i årene fra 1965 stor tilgang af studenter til etnografi. Der var fri adgang til alle studier, og da faget ér spændende, så…
Etnografien var udviklet i tæt tilknytning til de europæiske landes interesser i deres kolonier, eller for USA’s vedkommende, i de indianske reservater. Oplysninger blev indsamlet…
Mens jeg studenter-arbejdede på Folkemindesamlingen, fik jeg kontakt med en australsk studerende, eller var han færdig, og hvad hed han har jeg glemt og ikke…
Jeg var dumpet til forprøven i geografi. Men anden gang lykkedes det at blive færdig. Så manglede jeg bare den anden del af forprøven, der…
Som etnografistuderende var jeg ikke særlig ophidset over de emner der blev undervist i, og som lå indenfor fagets rammer. Georg Nelleman, som jeg fik…
Min hensigt med etnografien var, og er stadig, at bruge den indsamlede viden til at forandre samfundene i en mere retfærdig og positiv retning, end…
Men en magisterafhandling er ikke nok til at gøre én til magister. Næhe, nu skulle jeg så i gang med at læse op til den…
Mit emne blev: jordreformer, og det var noget jeg interesserede mig for og havde læst en del om. Det vil sige, at lærerne ville være…
Jeg havde været på session og stået nøgen foran et geled mænd i uniformer og een i kitel. Det lå nu nogle år tilbage, da…
Jeg havde fået opsnuset, at det som samfundsforsker ville være ret let at blive udstationeret som ’nægter’ i det forholdsvis nyoprettede Center for Udviklingsforskning. Jeg…
Men det var nu ikke Latinamerika det hele. Jeg blev koblet på en arbejdsgruppe, der skulle undersøge eksistensen af ’small-scale industries in East Africa’ –…
Jeg havde skrevet magisterafhandling ud fra etnografen Robert Redfields studier af en række små landsbyer på Yucatan halvøen i Mexico. Nu lagde jeg op til…
Byen Merida var det første sted jeg kom til i Mexico. Nu bor jeg, med kone, børnebørn og hund og kat i Merida. Og rimeligvis…
Med inspiration fra min rejse i Mexico og USA var jeg enormt opsat på at komme igang med at få organiseret den Latinamerika-studiekreds, som jeg…
Medens jeg lavede Latinamerika seminar, blev der også på andet hold kogt i den latinamerikanske studiegryde. Niels Fock som havde betydet enormt meget for at…
Min militærnægtertid ved Centret for Udviklingsforskning var ved at løbe ud. Og hvad så? Den begyndende danske ulandsbistand var koncentreret i Afrika og Indien, og…
Jeg havde til min magisterafhandling i etnografi skrevet ’stor’ opgave om landsbyen Chan Kom på Yucatan. Siden været på et kort besøg i Mexico, og…
Mit spanske var ikke overvældende da jeg præsenterede mig i INIs kontorer. Men jeg klarede mig igennem de første interviews med antropologen Salomon Nahmad (1935…
Mellem 8 – 10 % af den mexicanske befolkning har som modersmål et af de 56 forskellige indianske sprog, der er registreret i landet. Om…
Efter en 7-8 timers lang bustur fra Mexico By ad den snoede Pan American landevej over Sierra Madre bjergene, steg jeg en eftermiddag sidst i…
Heldigvis var det umuligt at finde et hus til leje i Cd. Santos – for byen var indeklemt, støjende og snusket. Mit drømmehus fandt vi…
Det område hvori INI-centret opererede, la huasteca potosina er på størrelse med Fyn, og det består af vidt forskellig natur og samfundsøkonomier. Et stort områder…
Dette store område med dets folk og forskellige kulturer var den udfordring jeg nu stod overfor. Hvordan pokker skulle jeg gribe den an. Jeg var…
På baggrund af disse lystfulde orienteringsture besluttede jeg, at udvælge et par landsbyer i forskellige regioner, hvor jeg ville bore ned. Den ene blev den…
Min anden udvalgte landsby blev kaffebyen Tamapatz. Landsbyen ligger oppe i bjergene, 6 timers vandring fra byen Aquismón ad en gammel muldyrsti, der mange steder…
La Huasteca var, og er stadig et meget fattigt område med store sociale modsætninger og ringe økonomisk udvikling. Det førte også til sociale og politiske…
Jeg følte nok, at jeg sad i et etnografisk smørhul med al den ’etnografi’ jeg kunne ønske indenfor rækkevidde. Men jeg havde også fornemmelsen af,…
Dengang jeg blev færdig som etnograf, var det stadig indiskutabelt, at den nybagte kandidat skulle på feltarbejde i langbortistan, hvor han eller hun helst skulle…
Hvad blev så resultatet af mit ophold i la Huasteca ? Når jeg nu (2007) 30 år senere ser tilbage, så må jeg vel sige…
Fra jeg ankom til la Huasteca, har jeg taget fotografier i s/h og dias. En del er blevet brugt i de bøger jeg fik lavet,…
I august 1976 rejste Magrethe og Annika tilbage til Danmark – og jeg flyttede sammen med Silvia og Elvira! Silvia var færdig som etnograf/antropolog og…
Mexico har siden den spanske koloniadministration, og vel også under aztekerne i den centrale del af Mexico, været et meget centralistisk styret land. Alle initiativer…
Silvia og jeg boede nu sammen med Eckart Boege og Luisa Paré i Tlalpan, en lille forstad i den sydlige del af byen Mexico, som…
Det var gået godt med de to bøger fra La Huasteca, som blev udgivet på Mellemfolkeligt Samvirke. I den tid var Danmark så småt begyndt…
Bjørn Førde og jeg havde samarbejdet om flere projekter om Latinamerika i forbindelse med en studiekreds jeg organiserede på Centret for Udviklingsforskning. Bjørn er dygtig,…
Der var mange, mange gode grunde til, at jeg blev helt vild med at bo i Mexico. En af dem var ikke mindst den etniske…
Tror jeg på skæbnen og tilfældighedernes uforklarlige sammenfald? Nej! Men! Alligevel ? Under mine studier på universitetet i København havde jeg været meget optaget af…
Ja så japansk er navnet på det forskningscenter under det lokale universitet UADY, hvor vi fandt tilflugt. Æren tilskrives den japansk læge Hideyo Noguchi (1876-1928),…
Sisal agaven har som nytteplante sin oprindelse blandt mayaindianerne på Yucatan. Da selvbinder høstmaskinerne blev opfundet i slutningen af forrige årh. blev plantefibrene en guldgrube…
Silvia var godt i gang med en kortlægning af kunsthåndværk på Yucatan. På lokalt plan arbejdede hun sammen med Ady Rosa Cuaik, som var en…
Silvias ogf min artesaniabog fra 1981 trængte til en opdatering, for tiden gik bestemt ikke sporløst hen over det kunsthåndværk, vi havde set, da vi…
I den første tid vi boede i Merida havde jeg ikke mit eget mørkekammer. Jeg måtte ’låne’ mig frem, og endte med at få mørkely…
I sommeren 1980 flyttede Silvia, Elvira, nyfødte Maya og jeg til Valladolid. Det var besluttet at Culturas Populares skulle uddanne en slags barfodsetnografer – unge…
Min mor Hanne var kommet på besøg, og ja, hvorfor ikke tage hende med på elev-ekskursioner. Mens eleverne indsamlede oplysninger og jeg tjekkede om de…
Da vi begyndte kurset i 1980 for de kommende barfods etnografer – promotores culturales – troppede også en lille, meget energisk og levende gammel gubbe…
Kurset for kulturpromotorerne sluttede godt, og eleverne kunne vende tilbage til deres landsbyer og begynde at promoveere og indsamle ’kultur’. Silvia ville trække sig som…
Forskerne fandt nu hver sit lille forskningshul, de kunne ligge og grave i. Ikke fordi vi var dansk ærtehalm, men dét hjalp vel også til,…
Forskningsenheden i Culturas Populares virkede ikke samlet. Hver kunne lave hvad vi ville – og nogle lavede lidt eller intet. Max og jeg fik lavet…
Arkæologi handler , hvordan man end vender og dreje emnet, om døde ting. Udfordringer er så, at få disse ting gjort levende. Jeg havde som…
Dengang vi flyttede til Mérida i 1980, begyndte jeg at tage billeder af byen, for så at sige at lave et portræt af den med…
Mange år efter jeg lavede udstillingen om byen Merida i s/h fik jeg lyst til at se, hvad der var sket ’siden sidst’, så jeg…
Da man for nogle år siden begyndte at kunne få maling på spraydåser begyndte også et nyt kapitel i kunstens historie. graffiti malerier. Til at…
Det er varmt på Yucatan, og især inde i byen Mérida, så alle flygter til de hvide strande, der lægger sig som et velsignet afkølende…
Mens jeg var i gang med alt muligt på INAH, blev jeg kontaktet af kunstmaleren José Luís Loría. Han havde i lang tid boet i…
Jeg kan lige så godt, først som sidst tilstå, at jeg ikke er nogen særlig god fotograf. Jeg er ikke god til teknik, og jeg…
En gang tog jeg Humberto med ud i landsbyen Xocen, hvor jeg var begyndt at arbejde med etnografisk forskning sammen med min kone Silvia Terán….
Den lille mayalandsby Xocén på den nordøstlige del af Yucatan blev med årene ’min’ etnografiske landsby. ’Min’, nej ikke kun min, men ’vores’, for jeg…
Silvia var i 1984 begyndt at arbejde på det etnobotaniske institut INIREB i Merida, og jeg var blevet daglejer, efter at jeg havde kvittet mit…
Silvia og jeg boede i byen Valladolid i årene 1980 – 1984 imens vi arbejdede i afdelingen for Dirección de Culturas Populares dér. I denne…
Hvordan greb vi så undersøgelsen an ? Som i alt andet hvor man skal trække på den menneskelige viden, er gode forbindelse nøglen til gode…
Den tidligere comisario – borgmester, i landsbyen, don Teodoro Canul og hele hans forgrenede storfamilie, blev vores faste ankerplads i Xocen. Lad mig her blot…
I vores arbejder i Xocen studerede Silvia og jeg hvordan befolkningen, de før-spanske og de nulevende mayaindianere dyrker jorden for at få en høst, så…
Der har blandt arkæologer været en lang diskussion om, hvad der var det materielle grundlag til at holde de højtspecialiserede mayasamfund kørende over hundrede af…
For at indsamle materiale til milpabogen fulgte jeg med flere bønder ud i deres milpa for at se, måle og tælle hvordan de fældede skov,…
De førspanske regnguder Cha’ko’ob ( Chaak i flertal) var de guder som de spanske munke havde sværest ved at få udryddet. Regnguderne er gengivet på…
Til den etnografiske monografi som vi var i gang med, var vi interesserede i at registrere og analysere alle de problemer der blev forelagt borgmesteren…
Mange af de tekster jeg havde indsamlet i landsbyen Xocen var ’ren’ bibelhistorie, men selvfølgelig med en xocenensisk drejning. Det var fortællinger om hvordan Jesus…
Da Jesus var blevet omkring 6 år, begyndte han at tænke ting. En dag sagde han: ”Det er på tide jeg skaber mig et folk!”…
Jeg begyndte min etnografiske karriere ved at skrive magisterafhandling over antropologen Robert Redfields studier fra mayalandsbyen Chan Kom på Yucatan. Han udgav bogen ’Chan Kom…
En dag i 2013 ser jeg i en lokal mexicansk avis at NOVO er begyndt at arbejde i nogle mexicanske storbyer sammen med lokalregeringer for…
Med ny sponsor, Fundación Claudia y Roberto Hernandez, til projektet for at bekæmpe diabetes i Xocen gensamlede vi tropperne i slutningen af 2019 og begyndelsen…
I Marias egen familie er der ’evig’ druk og skænderi, hvorunder hele familien lider, men især hendes mor. Så Maria har så gode erfaringer med…
Det skal nok være sandt, at det er ikke alle, der gør det. Men vi er alle født som resultatet af et seksuelt forhold mellem…
Siden jeg kom til Mexico i 1974, har jeg altid brugt forskellige modeller af Nikon, begyndende med det analoge Nikkormat, og fra 2006 med D5200…
Har lavet disse udstillinger med billeder og tekst: Mérida en Blanco y Negro ( Merida i sort og hvidt). Ca 300 fotos der giver et…
Danmark Stemmes der personligt i storkommunen: En analyse af vælgeradfærd i Skælskør kommune. ved: Jon Sundbo og Christian Heilskov Rasmussen. Danske Kommuner, nr. 1:…