101. Fra milpa bonde til tjener
«De milpero a mesero» er titlevvn på de 12 broderede gobeliner, 70×105 cm, som en række kvinder broderede for at fortælle og beskrive Xocens historie. Til hver gobelin er der forklarende tekster.
«De milpero a mesero» er titlevvn på de 12 broderede gobeliner, 70×105 cm, som en række kvinder broderede for at fortælle og beskrive Xocens historie. Til hver gobelin er der forklarende tekster.
Det skal nok være sandt, at det er ikke alle, der gør det. Men vi er alle født som resultatet
I Marias egen familie er der ’evig’ druk og skænderi, hvorunder hele familien lider, men især hendes mor. Så Maria
Med ny sponsor, Fundación Claudia y Roberto Hernandez, til projektet for at bekæmpe diabetes i Xocen gensamlede vi tropperne i
En dag i 2013 ser jeg i en lokal mexicansk avis at NOVO er begyndt at arbejde i nogle mexicanske
Jeg begyndte min etnografiske karriere ved at skrive magisterafhandling over antropologen Robert Redfields studier fra mayalandsbyen Chan Kom på Yucatan.
Da Jesus var blevet omkring 6 år, begyndte han at tænke ting. En dag sagde han: ”Det er på tide
Mange af de tekster jeg havde indsamlet i landsbyen Xocen var ’ren’ bibelhistorie, men selvfølgelig med en xocenensisk drejning. Det
Til den etnografiske monografi som vi var i gang med, var vi interesserede i at registrere og analysere alle de
De førspanske regnguder Cha’ko’ob ( Chaak i flertal) var de guder som de spanske munke havde sværest ved at få
For at indsamle materiale til milpabogen fulgte jeg med flere bønder ud i deres milpa for at se, måle og
Der har blandt arkæologer været en lang diskussion om, hvad der var det materielle grundlag til at holde de højtspecialiserede
I vores arbejder i Xocen studerede Silvia og jeg hvordan befolkningen, de før-spanske og de nulevende mayaindianere dyrker jorden for
Den tidligere comisario – borgmester, i landsbyen, don Teodoro Canul og hele hans forgrenede storfamilie, blev vores faste ankerplads i
Hvordan greb vi så undersøgelsen an ? Som i alt andet hvor man skal trække på den menneskelige viden, er
Silvia og jeg boede i byen Valladolid i årene 1980 – 1984 imens vi arbejdede i afdelingen for Dirección de
Silvia var i 1984 begyndt at arbejde på det etnobotaniske institut INIREB i Merida, og jeg var blevet daglejer, efter
Den lille mayalandsby Xocén på den nordøstlige del af Yucatan blev med årene ’min’ etnografiske landsby. ’Min’, nej ikke kun