9. De dødes Haver
Jeg har et bogprojekt, som jeg ikke kan give andre end mig selv skylden for, at det aldrig er blevet til noget, og nok heller aldrig bliver til mere end et skuffeprojekt.
Jeg har et bogprojekt, som jeg ikke kan give andre end mig selv skylden for, at det aldrig er blevet til noget, og nok heller aldrig bliver til mere end et skuffeprojekt.
I 2008 havde jeg, sammen med arkitekten og hestekenderen Ib Møller, fået udgivet det store samleværk Heste i Danmark. Ikke fordi jeg kendte til heste, men fordi jeg fandt ud af, at der ikke fandtes en samlet fortælling om hestens betydning for udviklingen indenfor økonomi og samfund i Danmark.
En udstilling om kaffe og te blev i 2005 til en udstilling om danskernes jagt, køb og hang til te. Et emne der strækker sig over 300 år og går fra Perleporten ved Hong Kong over missionærers teplantager i Darjeeling, til smugleri af te til England i Danmarks Florisante periode, frem til de asiatiske pakhuse på Christianshavn, hvor i dag Udenrigsministeriet holder til.
I mine mange år i Mexico har jeg altid haft nær kontakt til Danmark – familiemæssigt selvfølgelig, men også fagmæssigt. Til min forskning i Mexico har jeg modtaget gode penge fra danske fonde.
I l996 var jeg med til at indspille en børnefilm til Danmarks Radio DR i fiskerbyen Cuyo på Yucatans nordkyst. Handlingen blev ridset op af mig, for jeg kendte mulighederne og havde kontakterne, men dialog og indspilning stod Per Schultz ogAnette Pilemark og deres filmfotografer for.
Ingen tvivl om, at Yucatan er blevet min fredelige slagmark. Det er her jeg har kunnet arbejde og hente materiale og inspiration til de mange bøger – de fleste sammen med min kone Silvia – jeg har fået udgivet i Mexico.
Mit hjem i La Huasteca var den lille by Aquismon. Hertil kom min datter Annika, sammen med sin mor Margrethe Agger, i skoleåret 1975-76. Margrethe og jeg blev skilt og Annika flyttede med sin mor tilbage til Danmark, mens jeg forblev i Mexico.
Fra mit lykkelige feltarbejde i det underbare smukke la Huasteca, har jeg en bog liggende – stadig i skuffen, eller som det er i dag, på pc’eren. Jeg har kaldt den Cara de la Huasteca – La Huastecas Ansigt.
I 1974 kom jeg som ung, nybagt og lidet vidende etnograf – antropolog som det hedder i dag – til Mexico og blev udstationeret i den nordlige del af landet, i La Huasteca i delstaten San Luis Potosi. Herfra begyndte min langsommelige uddannelse som antropólogo – på mexicansk.
Bøger og artikler skrives for at blive publiceret og leve et frugtbart liv på boghylder og borde, og derfra taget i hænderne af nysgerrige og videnslugende læsere. De bøger der opnår denne glæde, opregner den stolte forfatter i sit cv og publikationsliste.